Techcollege søger engageret faglærer til svejseuddannelserne
Er du uddannet smed med solid erfaring inden for svejsning – og har du lyst til at bringe din faglighed i spil over for både unge og voksne kursister? Så er det måske dig, vi søger som faglærer i vores svejsetekniske afdeling.
Jobbeskrivelse
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet, udvikling og engagement går hånd i hånd. Du får ansvar for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i et åbent værkstedsmiljø, hvor du både underviser praktisk i værkstedet og formidler den teoretiske del, herunder DS/EN ISO 5817 og øvrige svejsetekniske standarder.
Du indgår i et tæt samarbejde med kolleger om udvikling af læringsaktiviteter og undervisningsmaterialer, og efteruddannelse er et prioriteret område. På sigt ser vi gerne, at du har interesse i at blive en del af underviserteamet på uddannelsen til National Svejsekoordinator.
Kompetencer og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- har en faglig baggrund som smed og gerne erhvervserfaring
- eventuelt har en overbygning som National Svejsekoordinator, Svejsetekniker eller Svejsespecialist
- har indgående kendskab til at arbejde med kvalitetssikring af svejsearbejde
- motiveres af at arbejde med både unge og voksne og kan formidle i øjenhøjde
- har gode IT-kompetencer og interesse for den teknologiske udvikling i branchen.
Du behøver ikke have undervisererfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære fra dig og arbejde med mennesker – vi sørger for, at du bliver klædt godt på til rollen som underviser.
Vi tilbyder
På Techcollege løfter vi opgaverne sammen. Du bliver en del af et professionelt læringsfællesskab med kompetente, engagerede og hjælpsomme kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang. Vi prioriterer et sundt og konstruktivt arbejdsklima, hvor samarbejde, faglig sparring og medindflydelse er centrale elementer – og hvor vi i fællesskab har fokus på at vil noget med vores uddannelser og med vores elever og kursister.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fastansættelse på fuld tid, og stillingen ønskes besat den 1. maj 2026 eller snarest mulig.
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger. Til stillingerne er knyttet en prøvetid på to år i henhold til bestemmelserne i ansættelsesbekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007. Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.
Dit primære arbejdssted er Techcollege, Sigrid Undsets Vej 3, 9220 Aalborg.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Jesper Frydkjær Pedersen på mobil 2526 6412.
Ansøgning
Stillingen skal søges via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst på denne side.
Ansøgningsfristen er søndag den 15. marts. Vi holder afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.