Engageret faglærer til elektrikeruddannelsen
Vil du være med til at forme fremtidens elektrikere – både fagligt og menneskeligt?
Vi søger en engageret faglærer til vores elektrikeruddannelse. Du brænder for dit fag og motiveres af at dele din viden med næste generation. Samtidig trives du i rollen som relationsskaber og ser værdien i at møde eleverne i øjenhøjde.
Om stillingen
Som faglærer hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor vi samarbejder om at skabe en relevant og praksisnær undervisning. Vi forstiller os, at du skal undervise i nogle af følgende emner:
- Elinstallationer – praktisk og teoretisk arbejde med installationer i bolig og erhverv
- Projektering – planlægning og opbygning af elinstallationer med fokus på funktion og sikkerhed
- Dimensionering – beregning og valg af komponenter i forhold til belastning og krav
- Gældende regler og standarder – forståelse og anvendelse af lovgivning og normer inden for elområdet
- Opbygning af styring ved hjælp af relæteknik og frekvensomformere.
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra branchen og kan bringe din praksis ind i undervisningen på en måde, der gør stoffet levende og anvendeligt for eleverne.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har stærke faglige kompetencer inden for el-området
- Har lyst til – og gerne erfaring med – at undervise eller formidle
- Kan skabe gode relationer til mennesker med forskellige forudsætninger
- Er tydelig, engageret og motiverende i din kommunikation
- Bidrager positivt til samarbejdet med kolleger.
Hos os er det ikke nok at være fagligt dygtig - du skal også kunne skabe tryghed, motivation og fællesskab i undervisningen. Vi tror på, at læring sker bedst i et miljø, hvor relationer og trivsel er i fokus.
Om arbejdspladsen
Du bliver en del af en velfungerende afdeling, hvor vi prioriterer både det faglige og det sociale højt. På lærerværelset er der plads til sparring, grin og uformelle samtaler - vi ved, at et godt arbejdsmiljø smitter af på undervisningen og samarbejdet.
Vi tilbyder:
- En spændende og meningsfuld hverdag
- Mulighed for at præge undervisningen og uddannelsen
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Gode muligheder for faglig og pædagogisk udvikling
- Faste arbejdstider.
Her kan du læse mere om Techcollege og Elektriker-uddannelsen
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge. med tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale.
Dit primære arbejdssted bliver Techollege, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg.
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Stillingen inkluderer en prøvetid på to år i henhold til bestemmelserne i ansættelsesbekendtgørelse nr. 101 af 01.02.2007. Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen. Techcollege betaler for uddannelsen.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Morten Svensgaard på tlf. 25 26 63 64.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 12. maj 2026. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget, hvor du får mulighed for at vedhæfte din ansøgning, dit CV og andre relevante dokumenter. Når du har uploaded din ansøgning modtager du en bekræftelsesmail.